Den verdensberømte østrigske fysiker Lise Meitners (1878-1968) liv blev præget af hendes jødiske baggrund, og af at hun var kvinde i en mandsdomineret forskerverden. Femten gange blev hun nomineret til en Nobelpris, men opnåede aldrig at få denne blandt alle priser mest eftertragtede. Da hun i 1938 tvinges til at forlade et nazistisk Tyskland, og hermed opgive et nært og mangeårigt, succesfyldt samarbejde med den tyske kemiker, Otto Hahn, tager han hele æren for det arbejde, de sammen havde udført omkring spaltning af atomer, og som kun hun kunne gøre teoretisk rede for, men som uretmæssigt ender med en Nobelpris til ham alene.
Som flygtning i et ugæstfrit Sverige behandles hun i begyndelsen med despekt af en arrogant chef, professor Siegbahn, men formår dog at hævde sig fagligt på en sådan måde, at hun ender sine dage som en højtrespekteret verdenskendt forsker.
